Et plankegulv kan holde sig flot i rigtig mange år, hvis blot det bliver plejet og behandlet så det passer til træets overfladebehandling. Hos FlotteGulve.dk har de et stort sortiment af trægulve, og har også flere forskellige gulvplejeprodukter, netop til at rengøre plankegulve med forskellige overflader.
Lakerede plankegulve
Har du et lakeret plankegulv, så skal det som sådan ikke behandles, men dog er det vigtigt at det bliver vasket og vedligeholdt rigtigt, hvis det skal være pænt i mange år. Et lakeret gulv kan nemt blive trist at se på, hvis det bliver vasket i enten for meget eller forkert sæbe. Sæbeslør og fedtet overflade kan give gulvet et mat og glansløst udseende. FlotteGulve.dk har med et stort sortiment af plankegulve, stor erfaring i, hvordan man bedst rengør et plankegulv. Der findes forskellige sæber, som er specielt udviklet til netop at rengøre plankegulve.
Olieret plankegulve
Har du et plankegulv der er har en olieret overflade, så kræver det en lidt anderledes tilgang til rengøringen. Et olieret plankegulv skal være mættet med olie, så gulvet ikke tørrer ud. Hvis dit plankegulv er plejet og mættet med olie, så er det også meget nemmere at rengøre, da smuds og snavs ikke sætter sig så fast, som hvis gulvet var tør og ru.
Ubehandlede plankegulve
Et plankegulv der er helt ubehandlet, er efterhånden et sjældent syn. Mange vælger en eller anden form for overfladebehandling. Men de ubehandlede plankegulve findes, og de kræver en helt anden form for rengøring. Da overfladen er rå og åben, vil skidt og snavs meget nemt trænge ned i træet og gulvet vil se nusset og snavset ud. For at undgå dette skal gulvet holdes mættet med en god og fed sæbe. Her er der mange der vælger at bruge sæbespåner, hvilket også er det der virker godt på et råt og beskidt plankegulv. Dog skal man være lidt varsom med mængden af sæbespåner da det lynhurtigt kan gøre gulvet fedtet og klistret at gå på. Bruger man den rette mængde, er det perfekt til at holde overfladen på gulvet mættet og flot.