Mange boligejere kommer før eller siden til at stå i en situation, hvor de skal have lagt et nyt tag. Det stiller dem naturligvis i en situation, hvor de er så heldige at have mulighed for at finde og få lagt den arkitektoniske stil, de drømmer om. Men valget byder selvfølgelig også på udfordringer. For hvordan vælger man det bedste tag? Og hvordan sikrer man en løsning, der er nutidig.
Der findes mange forskellige tagtyper, der kan se opfylde folks behov, men i denne artikel vil vi se nærmere på stråtaget, som af mange er et overset valg, da det forveksles med en gammeldags løsning.
Hvad er et stråtag?
Stråtaget er en tagtype, der er lavet af rør fra vadeområder. De stærke rør ar bundet sammen i bundter og lagt strategisk over hele taget, så de dækker tæt. Hertil er der naturligvis lukket af og lavet en overlappende tagryg, rygninger m.m.
Et stråtag lægges af en uddannet tækkemand, der har kompetencer til at lægge og tilpasse materialet ordentligt, så det smyger sig tæt op af huset, har den rette vinkel og får den ønskede udformning.
Har stråtaget moderne egenskaber?
Ja, et stråtag har moderne egenskaber som så mange andre tagtyper. Stråtaget bliver af mange lidt uretfærdigt beskyldt for at være et levn fra fortiden, der kun passer til gamle bondegårdshuse. Det er dog slet ikke sandt – og taget kan i øvrigt lægges, så det passer ethvert hjem – typehus som arkitekttegnet.
Isoleringsevne
Et stråtag holder faktisk glimrende på varmen. Det er i stand til at holde varmen inde i huset, da det isolerer godt. Ligeledes er det almindeligt kendt for ejerne af stråtagshuse, at det er godt til at lufte ud i den varme sæson, mens der holdes på varmen om vinteren og i efteråret.
Brandfarlighed?
Stråtaget kan naturligvis brænde bedre end andet materiale. Der er dog intet sammenhæng mellem det, og at der skulle være flere huse med stråtag, der går ild i. Desuden har taget ofte en membran under sig, der er brandhæmmende og beskytter.